Pasning Af Hund Uden Ondt I Maven

hundepasser

Os der har hund ved hvor højt vi elsker de kære vovser, og hvor fantastisk søde de er. Vi ved at det næsten er som børn for os, og hvor hårdt det kan være at få dem passet. For hunde forstår jo ikke at man nok skal komme igen om nogle dage, de forstår jo ikke at de nok skal være et andet sted.
Derfor kan mange hundeejere godt få ondt i maven når hunden skal passes. For det skal den jo en gang i mellem, det er de færreste der har mulighed for at være sammen med deres hund hele tiden. Men faktisk behøver det ikke være så slemt at overlade hunden til andre – derfor får du her nogle gode råd til pasning af hund så du med ro i maven kan komme afsted på ferie (eller hvad det nu er du skal mens den bliver passet)

Start med at hør venner og familie

Det aller bedste for sådan en hund er at komme hen til en rigtig familie. Et sted hen hvor de har overskud til at passe den og kigge efter den, overskud til at lege med den og gå lange ture. Start derfor med at spørg venner og familie om der er nogle af dem der kunne overtales til at kigge efter hunden mens du er væk.
Er du heldig har du i dit netværk en børnefamilie der gerne vil se hvordan det er at have hund, og er det et tidspunkt hvor alle har ferie kan det være en rigtig god løsning. Men hvis forældrene i familien skal på arbejde bør du prøve at finde på en anden løsning. Det er synd for hunden hvis den skal være alene hjemme en hel arbejdsdag i et fremmed hus, også selv om der så bliver leget meget med den når børnene kommer hjem fra skole.

Kan du ikke lige finde nogle oplagte kandidater til pasning kan du derfor høre i dit netværk om der er nogen der kan anbefale nogle gode steder hvor man kan få hunden passet. Det kan jo være der lige er en der kender en der fik sin hund passet på den mest fantastiske kennel, og det at have fået en personlig anbefaling gør at det føles meget mere trygt at aflevere hunden end hvis du selv havde fundet stedet på internettet.

Start med en kort pasning

Det er synd for både hunden og dig hvis den første gang den skal passes et nyt sted er når du skal 10 dage til Gran Canaria. Sørg derfor for at væn hunden til at blive passet der ganske langsomt.
Den første gang kan det f.eks. bare være en enkelt dag uden overnatning. Det kan godt være du ikke skal noget mens hunden bliver passet og at det derfor måske virker lidt fjollet, men tænkt på at det er for hundens skyld at du gør det.
Næste gang kan du så prøve at lade hunden blive passet en weekend. Igen kan det godt være du ikke skal noget og derfor ikke som sådan har grund til at den skal passes, men du skal bare huske på at det ikke er for dig du gør det, men for hunden.

Når du så har ladet hunden blive passet et par gange og den efterhånden virker til at have vænnet sig til det, kan du tage afsted på din længere tur.

Følger du rådene her om at finde et godt sted og langsomt vende hunden til det kan du altså sagtens få hunden passet – helt uden at få ondt i maven over det.
Held og lykke med det, og god pasning.

Skriv et svar