Det er hurtigt klaret at tjekke, om alle bilens lygter virker, som de skal. Et godt råd er at gøre det ofte, så din sikkerhed og pengepung ikke bliver udfordret.
Hvis du kører i en bil uden lys i baglygterne, når der er mørkt eller regnvejr, kan du og din bil forårsage farlige situationer i trafikken. Udover sikkerheden på vejene, kan det også blive en dyr fornøjelse at køre uden ordentligt lys – mangler du lys på bilen, eller har du ikke det rigtige lys tændt, kan det koste dig en bøde på 1.000kr.
Derfor bør du ofte tjekke, at alle bilens lygter virker, som de skal, og heldigvis er det nemt og forholdsvis hurtigt at tjekke om alt er, som det skal være.
Sådan tjekker du baglygterne
Det er simpelt at tjekke, om bilens baglygter lyser, som de skal. Du skal blot tænde din bil, sætte den i frigear og trække håndbremsen, før du stiger ud og kigger på bilens bagside. Bremselyset kan straks være nogle sværere lygter at tjekke, men du kan eksempelvis parkere bilens bagende op af en stor rude, hvilket vil få bremselyset til at reflektere i glasset, hvis det virker. Husk, at alle tre bremselys skal tænde, når du træder på bremsen.
Når du bakker op til ruden, kan du også i samme omgang holde øje med, om bilens hvide baklys virker – så slår du nemt to fluer med et smæk.
Blinklyset skal virke korrekt
På din bil skal der minimum være seks blinklys, som virker. To blinklys foran, to på siderne af bilen og to bagpå. Blinklygter skal lyse gult, og de skal kunne ses tydeligt i sollys. Derfor kan du med fordel tjekke, at de virker, når det er godt vejr.
Når du tænder blinklyset, skal du huske at tælle, om lygterne blinker 1-2 gange i sekundet, som loven siger, at de skal.
Det kan også være en god idé at tjekke bilens havariblink, som skal aktivere alle seks gule blinklygter på samme tid.
Forlygterne skal give dig det optimale udsyn
Der er krav om to forlygter på en bil. Forlygterne kan fungere som både positionslys, nærlys og fjernlys. Fælles er det, at positionslys, nærlys og fjernlys skal lyse hvidt eller gulligt.
Positionslys skal kunne ses fra en afstand af 300 meter, mens nærlys, der ikke må blænde, skal oplyse vejen mindst 30 meter frem, samtidig med at de ikke må lyse vejen symmetrisk op. Fjernlyset skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter frem, og selvom det måske lyder underligt, så skal fjernlys blænde.
Nærlyset er det, de fleste bruger mest. Derfor er det også vigtigt med gode pærer, der giver det korrekte lys. Derfor kan du få behov for at skifte pærerne i forlygterne, og her kan xenonpærer i god kvalitet være en god løsning. Køb hos Carlab.dk